fra møde i
Referat åben
Bemærkninger |
Indholdsfortegnelse
1......... Thirsty
Night bigband søger om tilskud til honorar til dirigent
7......... Odin
Teatret søger om tilskud til Holstebro Festuge 2014
8......... FOF-Nordvestjylland
/ Holstebro søger om tilskud til morgenyoga i festugen 2014
9......... FOF
søger om tilskud til Tango-Festival i festugen 2014
10...... Holstebro
Musikskole søger om tilskud til koncert og workshop i festugen 2014
12...... Fortælle
Galleriet søger om tilskud til projektet RETUR i festugen 2014
13...... Danske
Kulturdage 2014
14...... Lysshow
Gråkjær Arena
15...... Trevældcentret
under KFUM Spejderne i DK søger om frigivelse af 350.000 kr.
16...... Puljer
2013 - Sport og Fritid
17...... Anlægsregnskab
for udbygning af Holstebro Musikskole.
042356-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Bigbandet Thirsty Night Bigband ansøger Holstebro Kommune om tilskud på 15.000 kr.
Det ansøgte beløb skal anvendes til honorar til en gæstedirigent, som vil vejlede og dirigere orkestret 10-12 gange årligt, svarende til ca. 60 kr. pr. gang pr. medlem.
Orkestret er hjemmehørende i Holstebro Musikskoles aftenskole, men har sin egen økonomi. Orkestrets formål er, at udbrede kendskabet til bigband jazz og at være kravlegård for unge og ældre musikere, som gerne vil dyrke og udøve jazzmusikken.
Orkestret har samarbejdet med dirigenten siden 2011, og han har hidtil været aflønnet via orkestrets egne foreningsmidler, som nu er opbrugte.
Orkestrets indtægter stammer
primært fra koncerter m.v. og dækker udgifter til transport, leje af lydanlæg
m.v.
Indstilling
Det indstilles, at der gives afslag
på ansøgningen af principielle grunde og med henvisning til, at sagen vil kunne
danne præcedens.
Supplerende oplysninger
Orkestret har tidligere fra Kultur-
og Fritidsudvalget opnået tilskud på 15.000 kr. til jazz-projektet Sacred
Concert, som var en succes med koncerter i flere vestjyske byer.
Beslutning
Der bevilges 10.000 kr finansieret
af kontoen for diverse kulturelle midler.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
041982-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
På vegne af samarbejdspartnerne
Holstebro Musikklasser og Henrik Goldschmidts Akademi på Nørrebro i København
ansøger Holstebro Musikskole om størst muligt tilskud til projektet Bro til
Bro.
Bro til Bro projektets formål er
overordnet set, at musik forener mennesker på tværs af traditionelle
skillelinjer som kultur, geografi og generationer. Konkret skal projektet
producere en cd, hvor børnene fra de to skoler indsynger en cd med børnesange i
moderne udgaver. I de senere år er alle udgivelser med børnesange skabt
med voksne sangere, hvilket er en udfrodring for børn at forholde sig til såvel
indholdsmæssigt som teknisk.
Det er et mål i projektet at få
flere børn til at synge og at stimulere interessen for børns sang i bredere
kredse. Men derudover også at børn fra forskellige egne og med meget forskellig
baggrund møder hinanden og interagerer, gennem musikken men også ved privat
indkvartering o. lign.
Projektet udformes som konkrete
møder mellem kordeltagerne.
Desuden er det indgået aftale med Naxos
Records om udgivelse af musikken - Naxos er Danmarks største distributør af
klassisk musik og har udstrakt erfaring i udbredelse af klassisk musik til
børn. Naxos sikrer således optimal gennemslagskraft for den indspillede cd
og for projektet i sin helhed.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget bevilger 70.000 kr. til formålet, og at de finansieres med
33.000 kr. fra kontoren børnekulturpuljen og 37.000 kr. fra kontoen
overgangsordningen.
Supplerende oplysninger
Der resterer i 2013 på kontoen
børnekulturpuljen ca. 33.000 kr. og på kontoen overgangsordningen ca.
56.000 kr.
Holstebro Musikklasser er det
første Sct. Annæ-lignende skoletilbud uden fot København
Goldschmidts
Akademi er en musikskole på Nørrebro,
som tilbyder gratis sang- og musikundervisning for børn og unge med vidt
forskellig etnisk baggrund m.v. Skolen er startet af oboisten Henrik
Goldschmidt fra DRs symfoniorkester, som gennem mange år har arbejdet intenst
med at udbrede såvel musik som interkulturel virksomhed mellem forskellige
etniske befolkningsgrupper, især med jøder og arabere.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Bilag til KU 16.12.13 - Ansøgning
Holstebro Musikskole
042006-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Samarbejdspartnerne Rytmisk
Holstebro, Kunst & Design-linjen i Dansk Talentakademi og Holstebro
Musikskole ansøger Holstebro Kommune om tilskud på 25.000 kr. til up-coming
festivalen Holstebronx 2014.
Det ansøgte beløb skal anvendes til
øget markedsføring og til at kunne præsentere et kendt navn på festivalen.
Festivalen, som varer en dag blev
første gang gennemført i 2013 og var en stor succes, ikke mindst i pædagogisk
forstand, grundet i den rytmiske faggruppes entusiasme og evne til at skabe
ejerskab hos de unge.
Festivalen planlægges nu gentaget
og udvidet til at finde sted den 23. maj 2014 i musikskolens Orkestersal, som
udgør en autentisk og professionel ramme for unge musikere og bands på vej. Ca.
100 unge er involveret i festivalens planlægning og afvikling.
Det er et formål for festivalen at
være et mødested for lokale upcoming bands og udefrakommende, etablerede bands
med rod i MGK i Holstebro, og som kan være rollemodeller. De optræder uden
honorar, men behandles i ørvigt på professionnelle vilkår.
Målet er at nå 250 betalende
gæster, hvortil ønskes midler til øget markedsføring samt præsentation af et
kendt og etableret band.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget bevilger 25.000 kr. til formålet, og at det finansieres af
kontoen diverse kulturelle arrangementer.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer i 2013 ca. 53.000 kr.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Bilag KU 16.12.2013 Holstebronx
musikfestival ansøgning
041997-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Kulturforeningen Tinghuset har
afholdt 3 koncerter, hvorved der er opstået underskud på i alt 21.697 kr., som
Holstebro Kommune ansøges om dækning for.
Koncerterne var med: a. Teitur
med 122 betalende tilhørere og underskud på 5.223 kr., b. Jakob Bro
med 68 betalende tilhørere og underskud på 8.598 kr. samt c. Skrallebang i
forbindelse med Spil Dansk Dagen med 3 gratis koncerter for børn i dagpleje,
børnehave og indskolingen.
Kulturforeningen
Tinghuset tilbyder en meget bred vifte af aktiviteter i Tinghusets
lokaler, hvortil Kultur- og Fritidsudvalget har bevilget tilskud på 40.000
kr. i 2013 og 50.000 kr. i 2014.
Indstilling
Det indstilles, at
Supplerende oplysninger
Kultur- og Fritidsudvalget har
bevilget et rådighedsbeløb til Spil Dansk Dagen i 2013 på 35.000 kr., hvoraf
ca. 8.900 kr. er uforbrugte. Midlerne administreres af Kunst og Kultur.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Regnskab vedr. Jakob Bro. Til
Holstebro Kommune. Underskudsdækning
Regnskab vedr. TEitur. Ansøgning
til kommunen
Bilag til KU 16.12.13. Ansøgning
fra Tinghuset
042501-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Vestjysk Kunstforening Ulfborg har
i 2013 fejret 50 års jubilæum. I forbindelse med fejring heraf er der opstået
underskud i foreningen på 3.497 kr., som foreningen ansøger Holstebro Kommune
om dækning for.
Foreningens medlemstal er i
perioden 2011-13 steget fra 70 til nu 125 medlemmer. Foreningen benytter
nu udstillingsfaciliteter i Tinghuset, hvilket man er meget tilfredse med,
og udstillingerne ses nu af langt flere borgere.
Foreningen modtager årligt tilskud
fra Holstebro Kommune, hvilket i 2012 og i 2013 er på 5.000 kr. pr. år.
Indstilling
Det indstilles, at der gives afslag
på ansøgningen med henvisning til, at Udvalget normalt ikke yder tilskud til
afholdte udgifter og da et evt. tilskud vil kunne skabe præcedens.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Bilag KFU 16.12.2013 Ansøgning fra
Vestjysk Kunstforening Ulfborg
042635-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
På vegne af en arrangørgruppe
ansøger Jens Otto Nystrup Holstebro Kommune om tilskud til etablering og
gennemførelse af et projekt, som skal hylde kunstneren Jens Jørgen Thorsen, som
stammede fra Holstebro.
Det er hensigten som en årligt
tilbagevendende begivenhed på Thorsens fødselsdag den 2. februar at
hylde kunstneren med festlige events, musik, taler m.v. og at skabe
udstillinger, og det skal alt sammen være i kunstnerens ånd.
Den 2. februar 2014 ønskes åbnet en
udstilling med værker af Jens Jørgens Thorsen og Anders Hjuler.
Det medsendte budget, som er
beskrevet på et overordnet niveau, viser udgifter på i alt 50.000 kr. Det
anføres ikke hvilket beløb, der ansøges om.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget bevilger 10.000 kr. til udstillinger i relation til Jens Jørgen
Thorsen (lokaleleje, lån/leje af kunstværker, markedsføring), og at det
finansieres af kontoen diverse kulturelle arrangementer.
Supplerende oplysninger
Der resterer på kontoen diverse
kulturelle arrangementer ca. 53.000 kr.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Bilag KU 16.12.2013 - Ansøgning
042994-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Odin Teatret ansøger ekstraordinært
Holstebro Kommune om 600.000 kr. som tilskud eller underskudsgaranti til
gennemførelse af Odin Teatrets festuge i juni 2014.
Festugen afholdes i 2014 for 9.
gang, som samtidig markerer 25 års jubilæum for festugerne og 50 års jubilæum
for teatrets eksistens.
Festugerne i 2014 og 2017 er
faslagt og planlagt i tæt samarbejde med gennemførelsen af Århus som Europæisk
Kulturhovedstad i 2017, både hvad angår temaer og indhold. Festugen i 2014 skal
derfor ses i denne sammenhæng, og det var forventet, at der ville være
nødvendig medfinansiering herfra.
Imidlertid er den samlede
finansiering af kulturby-projekterne m.v. endnu helt uafklarede, herunder ikke
mindst statens bevilling, som var forudsat til 200 mio. kr., ligesom
Region Midts kulturpuljer er lukkede og båndlagt til Kulturby 2017, så her er
ingen muligheder for medfinansiering. Set i lyset af den uafklarede
situation arbejdes der med planer om, at Kulturby 2017 i langt højere grad skal
søge fondsfinansiering, hvilket kan sætte projekternes muligheder for at
opnå fondsmidler under stærkt pres.
Odin Teatret kan nu kun forvente en
meget begrænset bevilling i forhold til de ansøgte og forudsatte 1.225.000 kr.,
ligesom det annoncerede Open Call til projekter i 2014 endnu end
ikke er udmeldt, hvad angår størrrelse, tidsfrister m.v. Af prisbevidste
årsager har Odin Teatret allerede afholdt en lang række udgifter i
forbindelse med festugen, herunder et stort antal flybilletter til medvirkende
kunstnere fra bl.a. Brasilien, Kenya og Bali.
Odin Teatret er
derfor ufrivilligt kommet i en særdeles vanskelig situation med en
meget stram tidshorisont i forhold til festugens afvikling, og samtidig må
teatret forudse likviditetsproblemer, hvis der ikke opnås sikkerhed for
finansiel understøttelse inden for en kort tidshorisont.
Det samlede budget for festugen i
2014 udgør 3.525.000 kr., som dækker honorarer, transport og ophold til
medvirkende kunstnere samt udgifter til produktioner, som vises i ugens løb.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at
Supplerende oplysninger
Festugen afholdes den 11. - 22.
juni 2014, og det overordnede tema er "Fremtidens Ansigter - fantasmer og
fiktioner."
Festugen vil således i meget høj
grad sætte fokus på børn og unge, og der gennemføres en lang række projekter i
kommunens skoler, ligesom der til festugen inviteres børn- og ungegrupper
indenfor scenekunst og musik til Holstebro.
På baggrund af bl.a. privat
indkvartering m.v. giver festugen derfor i meget høj grad mulighed for møder
mellem børn og unge fra mange nationaliteter og kulturelle baggrunde, ikke blot
på det kunstneriske og kulturelle plan, men især også det mellemfolkelige.
Beslutning
Udvalget
er som udgangspunkt positiv overfor ansøgningen, men kan ikke godkende
finansieringsmodellen.
Forvaltningen
anmodes om at udarbejde et nyt forslag til finansiering.
Canan
Dogan (A) deltog ikke i punktet.
Bilag
Ansøgning, Bilag KFU 16.12.2013
Projekt- og Budgetskema, KFU
16.12.2013
042366-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
FOF Nordvestjylland ansøger
Holstebro Kommune om tilskud på 16.042 kr. til udendørs morgenyoga i festugen
2014.
Projektet skal foregå hver morgen i
festugen på friluftsscenen i Lystanlægget og enhver kan deltage. 1-2 yogalærere
vil stå for instruktionen mellem kl. 7.30-9.00.
Der fremstilles pr-materiale m.v.
og der tages kontakt til pressen med henblik på at udbrede kendskab til
aktiviteten.
Projektet forholder sig ikke til
festugens tema, som er Fremtidens Ansigter.
Det samlede budget udgør 16.042
kr., som skal bruges til honorar til underviserne samt PR.
Indstilling
Det indstilles, at der gives afslag
på ansøgningen med henvisning til, at arrangementet falder uden for Kulturel
Virksomheds opgavefelt.
Supplerende oplysninger
Odin Teatrets festuge afholdes den
11. - 22. juni 2014 og markerer samtidig 25 året for festugerne og 50 års
jubillæet for etableringen af Odin Teatret.
Beslutning
Der bevilges 10.000 kr. finansieret
indenfor udvalgets budgetramme.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Bilag KU 16.12.2013 - Ansøgning om
tilskud
042389-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
FOF Nordvestjylland ansøger
Holstebro Kommune om tilskud på 24.000 kr. til planlægning og gennemførelse
af en international tango-festival, som afvikles i festugen 2014.
Hen over weekenden den 20. - 21.
juni 2014 gennemføres en række workshops i 3 sværhedsgrader, galla koncert og
show samt såkaldt milonga (tangobal). Arrangementerne finder alle sammen sted i
Holstebro centrum i egnede sale i Knudsens, Kulturhuset, Schaumburg m.m.
Der inviteres internationale
tango-dansere- og musikere som orkester og danseinstruktører. Desuden vil der
være opvisninger i tango.
Arrangøren forventer deltagere fra
hele landet og udlandet, idet der samarbejdes med tangoforeninger nationalt
og internationalt, ligesom invitationer vil tilgå disse foreninger. Det
forventes at arrangementet vil kunne tiltrække turister.
Projektet forholder sig ikke til
festugens tema - Fremtidens Ansigter.
Projektet sætter i højere grad
fokus på udøvelse af tango end på f.eks. æstetisk kunstneriske elementer og kan
således nærmere ses at henhøre under det folkeoplysende område end i kulturel
virksomhed.
Det samlede budget er på 109.000
kr. og dækker primært udgifter til musikere og instruktører samt leje af egnede
dansesale.
Indstilling
Det indstilles, at der meddeles
afslag på ansøgningen med begrundelsen, at det ikke primært falder inden for
kulturel virksomheds opgavefelt.
Supplerende oplysninger
Odin Teatrets festuge afvikles den
11. - 22. juni 2014 og markerer 25 året for festugerne og 50 års jubilæet for
etableringen af Odin Teatret.
Kultur- og Fritidsudvalget ydede
tilskud på 20.000 kr. til et lignende arrangement samt 3 tangopræsentationer
i festugen i 2011.
Beslutning
Der bevilges 15.000 kr. finansieret
indenfor udvalgets budgetramme.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
042384-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Holstebro Musikskole ansøger
Holstebro Kommune om tilskud på 25.000 kr. til gennemførelse af en workshop og
koncert i festugen 2014.
MGK-eleverne vil sammen med Aarhus
Jazz Orchestra, trommeslageren Emil de Waal og laptop-musikeren
Spejderrobot arbejde med den tyske elektroniske gruppe Kraftwerk's musik, som
forholder sig til festugens tema "Fremtidens Ansigter".
Gruppen Kraftwerk anses som
pionerer indenfor elektronisk musik. Musikken er stilskabende
og banebrydende, mens teksterne i høj grad handler om teknologiske emner
som computere, robotter o. lign.
Musikskolen medvirker derudover i
festugen med en lang række aktiviteter, som skolen selv finansierer. Således er
festugen for musikskolens elever en temauge, hvor den normale undervisning
omlægges til projekter, der indgår i festugen. Desuden gennemføres bl.
a. "flower-power" på friluftsscenen på Store Torv, natcabaret
m.m.
Det samlede udgifter udgør 27.000
kr., hvilke stort set alle udgør udgifter til honorarer til udefrakommende
undervisere.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget bevilger 15.000 kr. til formålet, og at det finansieres inden
for Udvalgets budgetramme.
Supplerende oplysninger
Odin Teatrets festuge afvikles
den 11. - 22. juni 2014 og markerer samtidig 25 året for festugerne og 50
års jubilæet for Odin Teatrets etablering.
Beslutning
Sagen udsættes til næste møde.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
042350-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
De Kulturhistoriske Museer ansøger
Holstebro Kommune om tilskud på 35.000 kr. til en fotoudstilling, som skal
vises i festugen næste år.
Fotografen Tommy Bay har gennem
mange år fotograferet og dokumenteret begivenheder i Holstebro Kommune, herunder
Odin Teatrets aktiviteter og alle festuger.
Udstillingen vil udvælge 30 fotos i
størrelsen 2x3 meter, som viser festugerne over årene og rundt i kommunen.
Fotografierne monteres på plader, som hænges op på relevante steder i hele
kommunen. Til alle fotos udarbejder museet tekster om stederne og Odin Teatret
udarbejder tekster om den kunstneriske ide bag det indhold, fotoet viser.
Der arbejdes på at skabe mulighed
for at alle fotos og tekster kan samles og udgives i en publikation, som en
slags festskrift for festugerne.
Det samlede projekt har udgifter på
ca. 55.000 kr., idet Tommy Bay stiller sine fotografier vederlagsfrit til
rådighed.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget bevilger 25.000 kr. til formålet, og at det finansieres
indenfor Udvalgets budgetramme.
Supplerende oplysninger
Odin Teatrets festuge afvikles den
11. - 22. juni 2014 og markerer samtidig 25 året for festugerne og 50 års
jubilæet for Odin Teatrets etablering.
Beslutning
Sagen udsættes til næste møde.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
043504-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Fortælle Galleriet ansøger
Holstebro Kommune om tilskud på 50.000 kr. til projektet RETUR, som skal
gennemføres i festugen i juni 2014.
12 kunstnere, som har en særlig
tilknytning til Holstebro, f.eks. gennem opvækst i kommunen, og som nu lever
andre steder i verden, kommer retur til Holstebro og vil skabe kunst indenfor
forskellige kunstarter, og de vil samtidig sætte kunst nu og i fremtiden til
debat gennem en række arrangementer og aktiviteter.
Med 'fortidens ansigter' vil
RETUR-projektet skabe rum for fremtidens kunst- og kulturliv i Holstebro, og på
denne måde forholder projektet sig til festugens tema, som er Fremtidens
Ansigter.
Projektets formål er at skabe et
socialt og kritisk rum for kunsten under festugen - på samme tid en inspirerende
produktionsenhed og en praktisk tænketank for fremtidigt kulturliv.
Blandt de medvirkende kunstnere kan
nævnes kokken Jakob Mielcke Hansen, scenografen Anne Gry Skovdal, musikeren
Kresten Osgood og digteren Lone Hørslev.
Det opstillede budget viser
udgifter på i alt 164.500 kr., som primært skal dække udgifter til honorarer,
rejser og produktioner. Finansieringen søges udover Holstebro
Kommune opnået gennem fonde og egenfinansiering.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget bevilger tilskud på 30.000 kr. til formålet, og at det
finansieres inden for Udvalgets budgetramme.
Supplerende oplysninger
Festugen afholdes den 14. - 22.
juni 2014 og markerer 25 året for festugerne og 50 års jubilæet for
etableringen af Odin Teatret.
Beslutning
Sagen udsættes til næste møde.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
Ansøgning Holstebro kommune ang.
Festugen 2014
Inviterede kunstnere RETUR 2014
023603-2013
Sagsfremstilling
LG - KF
Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at Danske Kulturdage skal afholdes næste gang den 26. - 27. marts 2014 under temaet Kultur og Sundhed.
Danske Kulturdage blev første gang afholdt i 2004 og er siden afholdt hvert andet år på initiativ af Kultur- og Fritidsudvalget. Målgruppen er kulturpolitikere og ledere i kulturinstitutioner og kommunale kulturforvaltninger, og formålet er at sætte aktuelle kunst- og kulturtemaer til debat og at skabe et mødested for debat og refleksion om kunst og kultur.
Siden 2004 er der sket en stærk
udvikling, hvad angår konferencer o. lign. på kulturområdet. Således afholder
Kulturministeriet og Kulturstyrelsen nu jævnlige kulturpolitiske konferencer og
topmøder, ligesom en række kommuner og organisatoner er aktive på området.
Det nyeste initiativ er Kulturmødet på Mors, som skal blive en årligt
tilbagevendende begivenhed over flere dage, og som vil præsentere
kulturdebatten i nye former.
Der er behov for at konceptet for
Danske Kulturdage gentænkes, og at der sker et 'serviceeftersyn' af
formen inkl. planlægning og afvikling af konferencen.
Forvaltningen anmoder på den
baggrund om, at den kommende konference udsættes til et senere
tidspunkt, og at forvaltningen udarbejder forslag til en modernisering af
koncept og form for konferencen.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget beslutter, at
Beslutning
Punkterne
1 til 3 godkendes som indstillet.
Sagen
genoptages til drøftelse først på året 2014.
Canan
Dogan (A) deltog ikke i punktet.
043343-2013
Sagsfremstilling
AK/LiM - KF - ØK - BY
Der er fremsendt ønske
fra Team Tvis Holstebro om etablering af et lysshow til Gråkjær Arena. Anlægget
vurderes at blive til stor gavn for Team Tvis Holstebro, men også i
forhold til andre arrangementer i Arenaen, f.eks. gymnastik, koncerter,
foredrag, soldaterarrangementerne, evt. messer osv.
Anlægget består af 3 del-elementer:
1. Spiller-gang.
Der etableres baglys i forbindelse med spillerindløb evt. kombineret med røgmaskine så spillerne kan løbe ind indhyllet i røg, dog afhængig af nærmere undersøgelse af røgens påvirkning af brandanlæg.
2. Effektlys i hallen.
Der
etableres effektlys på tilskuerpladserne.
3. Effektlys over banen.
Der etableres effektlys på banen.
Der er
p.t. indhentet et tilbud på køb af lysshow på 1,351 mio. kr. ekskl.
moms. Herudover skal der påregnes udgifter til trækning af strømkabler
samt til brug af lift i forbindelse med montering. Disse udgifter vurderes at
beløbe sig til ca. 35.000 kr.
Dermed
bliver den samlede udgift til etablering af lysshow i Arenaen på ca. 1,386 mio.
kr.
Forvaltningen er p.t. ved at indhente tilbud fra to andre leverandører og det forventes at disse ikke overstiger ovennævnte tilbud.
Såfremt
det besluttes at etablere lysshow i Arenaen til en samlet udgift på 1,386 mio.
kr., foreslås det,
· At anlægget etableres af
Holstebro Kommune og bliver Holstebro Kommunes ejendom, sådan at det kan
anvendes til andre formål end blot til håndboldkampe.
· At der ansøges om en
tillægsanlægsbevilling på 1,386 mio. kr. Heraf indfries 1,0 mio. kr.
med 0,2 mio. kr. årligt i en 5 årig periode ved at Team Tvis Holstebro betaler
et beløb til Holstebro Kommune i en 5 årig periode. Den resterende del på
386.000 kr. er Holstebro Kommunes reelle andel af udgiften til lysshowanlægget.
Økonomisk forvaltning har
ikke bemærkninger til sagsfremstillingen.
Indstilling
Det indstilles:
· At Holstebro Kommune
etablerer et lysshowanlæg i Gråkjær Arena ved spillerindgang og med effektlys i
hallen og på banen.
· At der indgås aftale
med TTH om en forhøjelse af lejebetalingen på 200.000 kr. i fem år.
· At der afsættes rådighedsbeløb
i 2014 på 1,386 mio.kr. til etablering af lysshowanlægget finansieret af
kassen.
· At der gives
anlægsbevilling på 1,386 mio. kr.
· At der gives
driftsindtægtsbevilling på 200.000 kr. i hvert af årene 2014 til 2018.
Beslutning
Sagen udsættes og genoptages på
næste møde.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
046463-2012
Sagsfremstilling
LiM - KF - ØK -
BY
Trevældcentret under KFUM Spejderne
i Danmark har søgt om anlægstilskud på 355.000 kr. til etablering af
toiletbygning på centrets grund. Toiletbygningen står iflg.
Trevældcentret nu færdig og der søges om frigivelse af det bevilgede beløb.
Byrådet besluttede i forbindelse
med vedtagelsen af budgettet for 2014 at bevilge 355.000 til projektet og
Trevældcentret ønsker beløbet udbetalt snarest muligt.
Forvaltningen
anbefaler, at udbetalingen af tilskuddet betinges af, at Teknik og
Miljø indgår en 10-årig aftale med Trevældcentret om at områdets
naturbrugere har adgang til benyttelse af handicaptoilettet i perioden 01.04.
-31.10 hvert år og at vedligeholdelsesudgifterne herunder rengøring
afholdes af Trevældcentret. Aftalen om rengøring genforhandles efter 10 år.
Holstebro Kommune
sørger for skiltning til toilettet.
Økonomisk forvaltning har ikke
bemærkninger til sagsfremstillingen.
Indstilling
Det indstilles at anlægstilskuddet
på 355.000 kr. til Trevældcentret bevilges på betingelse af, at der indgås en
10-årig aftale med Trevældcentret om at områdets naturbrugere har
adgang til benyttelse af handicaptoilettet i perioden 1.4. -31.10 og at
beløbet finansieres af det budgetterede rådighedsbeløb.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
025385-2013
Sagsfremstilling
LiM - KF
I Kultur- og Fritidsudvalgets
budget er der afsat midler til puljer, som foreninger m.m. kan søge om. Der er
følgende puljer: Idræts- og motionspuljen, Incitamentspuljen,
Sportsarrangementer og Udviklingspuljen.
Retningslinjerne for tildeling af
puljerne fremgår af Holstebro Kommunes hjemmeside og gældende praksis er, at
ansøgninger, der vedrører idræt som hovedregel sendes i høring hos Holstebro
Idrætsråd og såfremt Sport og Fritid er enig i indstillingen fra idrætsrådet
tildeles ansøgeren dette beløb. Hvis der er uenighed, træffes den endelige
afgørelse af Kultur- og Fritidsudvalget.
På møde i Holstebro Idrætsråd den
9. december 2012 har idrætsrådet behandlet en række ansøgninger og
indstillingerne fremgår af referat fra mødet i Idrætsrådet.
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde
vil ansøgningerne og idrætsrådets indstilling om tildeling blive gennemgået.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget beslutter hvilke ansøgninger der imødekommes og med hvilket
beløb.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget
besluttede at følge Holstebro Idrætsråds anbefaling med undtagelse af
ansøgningen fra Kenpo Karate Klub, som bevilges hele det ansøgte beløb.
Dette medfører et mindreforbrug på
de samlede puljer svarende til 94.300 kr. Ud af dette beløb anvendes 10.000 kr.
til ansøgning nr. 8 i dagsordenen (FOF-Nordvestjylland / Holstebro søger om
tilskud til morgenyoga i festugen 2014), samt 15.000 kr. til ansøgning nr. 9 i
dagsordenen (FOF søger om tilskud til Tango-Festival i festugen 2014).
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
043593-2013
Sagsfremstilling
AK/KSK - KF - ØK - BY
Byrådet har på
mødet den 14. december 2010 godkendt fremrykning til 2011 af den i budget 2012
afsatte anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til delvis finansiering af en musiksal
ved Holstebro Musikskole samt frigivet det tilsvarende anlægsbeløb.
Færchfonden gav
tilsagn om donation på 7.939.000 kr. Heraf var de 6.550.000 kr. tilskud til
selve anlægsprojektet, mens der er betalt 1.389.000 kr. i ”gavemoms” til den
kommunale momsudligningsordning.
Holstebro har med
donationen fra Færchfonden haft en samlet anlægsbevilling på 9.550.000 kr. og
en indtægtsbevilling på 7.939.000 kr. godkendt af Byrådet den 21. juni 2011.
Dette svarer til en netto anlægsbevilling på 1.611.000 kr.
Det samlede
anlægsregnskab for udbygningen af Holstebro Musikskole udviser samlede udgifter
på 9.591.858 kr. og samlede indtægter 7.939.000 kr. svarende til en netto
totaludgift på 1.652.858 kr.
Set i forhold til
den samlede netto anlægsbevilling på 1.611.000 er der et samlet merforbrug på
41.858 kr., som foreslås finansieret af de likvide aktiver.
Budget og Regnskab har ingen bemærkninger til de budget- og bevillingsmæssige oplysninger i sagen.
Indstilling
Det indstilles, at Kultur- og
Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalg og Byråd at godkende det endelige
regnskab for projektet og at merforbruget på 41.858 kr. finansieres af de
likvide aktiver.
Beslutning
Indstillingen godkendes.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
Bilag
046848-2012
Sagsfremstilling
Meddelelser fra formanden:
Meddelelser fra forvaltningen:
Dorte Skot-Hansen overdrager
materialer til Holstebro Lokalhistoriske Arkiv / LG
Administrationen foreslår,
at Kulturel Nytårskur flyttes til d. 6. februar 2013 v/LG
Beslutning
Orientering blev givet.
Kulturel Nytårskur flyttes til den
6. februar 2014.
Canan Dogan (A) deltog ikke i
punktet.
032371-2012
019324-2011
046848-2012